Hvad er styrketræning, og hvorfor træne det?

Danskerne er vilde med sport og træning – og det kan vi hos Sportnu.dk sagtens forstå. Der er nemlig rigtig mange fordele at hente ved at træne. Træning er nemlig vejen til velvære – både fysisk og mentalt.

Der findes mange forskellige træningsformer, som alle har deres fordele. En af dem er styrketræning. Men hvad går styrketræning helt præcist ud på, og hvorfor i det hele taget styrketræne? I artiklen her har vi samlet en let oversigt til dig over hvorfor du bør overveje at styrketræne.

Det går styrketræning ud på

Styrketræning er en af de mest populære træningsformer herhjemme. I al sin enkelthed går styrketræning ud på at styrke kroppens muskulatur, og opbygge styrke i musklerne. Styrketræning kan derfor være mange forskellige ting, som alle bidrager til kroppens sundhed og udholdenhed.

Denne form for træning kan, ligesom konditionstræning, opnås på flere forskellige måder. Nogle er glade for at styrketræne i et fitnesscenter, hvorimod andre dyrker den form for styrketræning, som hedder crossfit. Uanset hvad dine præferencer er, kan du helt sikkert finde en form for styrketræning, som tiltaler dig.

Derfor skal du dyrke styrketræning

Der er flere gode grunde til at gå i gang med at styrketræne. Når du styrketræner, opbygger du din krops muskler, og gør det derved lettere at bruge din krop. En naturlig konsekvens af dette er også, at du får byttet dit kropsfedt ud med muskelmasse, og på den måde forøger din sundhed.

Styrketræning er altså en træningsform, som der er mange gode grunde til at tage op. Styrketræner du, vil du hurtigt opleve hvordan din krop forandrer sig, og bliver til den krop, du drømmer om.

Varierer din styrketræning, og oplev træningsformens alsidighed

Styrketræning er bestemt ikke en ensformig træningsform. Indenfor styrketræning er der mange forskellige øvelser, som hver især henvender sig til en bestemt del af kroppen. Dyrker du styrketræning, kan du derfor nemt variere din træning, og dermed undgå at kede dig.

Ønsker du at gå i gang med at styrketræning, kan du let komme i gang ved at tilmelde dig et lokalt crossfithold, melde dig ind i et fitnesscenter – eller blot ved at tage nogle vægte frem derhjemme. Uanset hvilken kropsdel du vil træne, kan du finde mange varierende øvelser, som alle vil hjælpe dig med at nå dit mål.

Ny til styrketræning? Start blidt ud

Når du vil starte med at styrketræne, kan du altså både melde dig til holdtræning – måske på et crossfithold – eller ind i et fitnesscenter. Har du faciliteterne til det derhjemme, kan du også her komme i gang med træningen. Et godt råd til dig der vil i gang med at styrketræne er, at starte blidt ud.

Starter du blidt ud med styrketræning, giver du nemlig dine muskler de bedst mulige betingelser for at reagere på træningen. Husk på, at det med at træne ikke kun vil være en tilvænning for dig, men også dine muskler. Når du tager dig god tid i starten, bliver det lettere at holde fast ved de gode rutiner, når det bliver hårdere.