Hvad er padel tennis?

Måske har du hørt om padel tennis, og måske har du ikke. Er det sidste tilfældet, så går der nok ikke længe før, at du støder på nogen, der har prøvet det eller gerne vil, for det bliver en stadig mere populær sport i Danmark, og flere og flere spiller det jævnligt. Derfor kan du her blive klogere på, hvad padel tennis er.

Padel tennis er en blanding af to sportsgrene

Selvom padel tennis officielt ikke er en blanding af to sportsgrene, så er det sådan, man bedst beskriver sporten. Det minder nemlig om både tennis og squash, på den ene side, fordi du bruger en ketsjer til at spille sporten, men også fordi det spilles på en bane, der minder om en tennis doublebane, selvom du også kan spille padel tennis på en singlebane. Bolden i padel tennis minder om en tennis bold, men den har en lavere hastighed, og netop derfor kan folk i alle aldre spille padel tennis. Det er nemlig meget nemmere at komme i gang med end tennis og squash hver især. Padel tennis handler mere om udholdenhed end for eksempel tennis, der mest handler om fart og præcision, og i padel tennis bruger du også banderne til at spille på, ligesom du gør i squash. Når du skal tælle point i padel tennis, så gøres det på samme måde som i tennis, så hvis du kender det på forhånd, så er det en fordel for dig, hvis du vil i gang med padel tennis.

Der kommer flere og flere steder, du kan spille padel tennis

Rundt omkring i Danmark skyder der flere og flere steder op, hvor du kan spille padel tennis. I starten var det meget de eksisterende tennisklubber, der udbyggede med padel tennis baner, men efterhånden er der også kommet haller specifikt lavet til, at du kan spille padel tennis. Det sjove ved sporten er, at den (ligesom meget andet ketsjersport) både kan spilles indendørs og udendørs, så du finder helt sikkert også padel tennis baner udendørs mange steder i landet. Vil du gerne finde en padel tennis bane nær dig, er der helt sikkert en klub, der stiller baner til rådighed, så du kan komme i gang med den nye sport.

Mange fordele ved at spille padel tennis

Er du ikke helt solgt på padel tennis endnu, så har vi flere fordele i ærmet, der kan få dig overbevist. Som nævnt er det en sport, der er enormt begyndervenlig, fordi farten ikke er ligeså høj som i for eksempel tennis. Det er en sport, der er hurtigere at lære, så du får også hurtigere glæde af spillet. Derudover spiller du også padel tennis på et blødere underlag end for eksempel badminton, volleyball og squash, så det er mere skånsomt for knæ og led. Du skal heller ikke have trænet teknik og styrke i lang tid for at kunne finde ud af at spille spillet. Derfor appellerer padel tennis til mennesker i alle aldersgrupper og på alle niveauer.