Hvad er stangtennis? Læs mere her

De fleste, der har trådt ind i en dansk have på et tidspunkt i løbet af en sommer, har også stiftet bekendtskab med stangtennis. Det er nemlig et spil, hvor alle kan være med, for det kræver ikke meget øvelse, og der er helt simple regler. Kender du ikke stangtennis, så kan du blive klogere på spillet her.

Stangtennis er et hyggeligt havespil

Stangtennis kræver ikke et stort net og det helt rigtige udstyr. Faktisk kræver det bare en pæl, der er blevet behæftet med en tennisbold for enden af en snor, og et par ketsjere samt to spillere. Pælen sættes i jorden, og derefter skiftes de to spillere til at slå til bolden, når den kommer rundt til dem. Stangtennis er et spil, der ofte sættes op i haven i løbet af sommeren, fordi det er nemt at gå til, og det kan spilles af både børn og voksne i alle aldre. Når kalenderen rammer de sene forårsmåneder, er der også stangtennis at finde i både legetøjsforretninger og supermarkeder, og det behøver bestemt ikke at være dyrt at komme i gang med det. Det er altså let tilgængeligt på alle måder, og du kan hurtigt få en del tid til at gå i haven, når du har sat stangtennis op – og ellers er spillet også et sikkert hit hos børnene, hvis du ikke selv er klar på at spille med.

Der er kun få regler i stangtennis

Det er ikke svært at spille stantennis, også selvom du vil gøre det efter reglerne. For reglerne er nemlig helt simple – de to spillere skiftes til at skyde bolden frem og tilbage mellem sig ved at slå til den med ketsjerne, og den første der får spindeleddet, som bolden sidder fastspændt i, enten op i toppen eller ned i bunden, vinder spillet. Du kan selv justere på reglerne, så det for eksempel bliver tilladt at slå til bolden med hænderne i stedet for ketsjerne, men det kan hurtigt komme til at gøre lidt ondt, hvis du og din modspiller skyder hårdt til bolden.

Reglerne til stangtennis kan også yderligere reguleres, hvis I er flere end to, der gerne vil spille. Det kan nemlig gøres til en stafet, så I står to hold på hver side af stangen. En spiller på hver side står forrest, mens de har resten af holdet bag sig, og når de hver især har skudt til bolden med ketsjeren, giver de ketsjeren videre til den næste på holdet og tager derefter plads bagest i køen. På den måde bliver det et spil med masser af tempo.

Stangtennis har rødder tilbage i starten af 1900-tallet

Selvom stangtennis kan virke som en nyere opfindelse, er der faktisk beskrivelser og illustrationer af stangtennis helt tilbage til starten af 1900-tallet, og stangtennis har i mange år været udbredt over det meste af verden. Det er altså ikke kun i Danmark, at vi holder af det efterhånden gamle spil, der helt sikkert kan aktivere hele familien.