Hvorfor klatring: Hvad er klatring godt for?

Klatring som sport har været noget, som mennesker har gjort i mange år, og gennem de seneste år er det blevet meget normalt at tage en eftermiddag i en klatrehal eller decideret gå til klatring. Der er rigtig mange fordele for dig, som klatrer, og hvad de er, får du svaret på lige herunder.

Klatring styrker dine arme og overkrop samt meget mere

Når du dyrker klatring, arbejder rigtig meget af din krop på én gang, og derfor er det også en god styrketræning for hele kroppen, når du let og elegant stiger til vejrs på en klatrevæg. Særligt er det din overkrop og dine arme, der bliver styrket, når du er til klatring. Der er altså ingen grund til også at tage i fitnesscenteret, hvis du jævnligt besøger din lokale klatrehal. Men det er ikke den eneste gode ting, du får ud af klatring. For klatring kan nemlig også øge din kondition, da du helt sikkert vil få pulsen op, når du klatrer. Det er rigtig godt for din sundhed hele vejen rundt, når du får pulsen op, fordi du træner hjertemusklen, og den vil blive bedre på sigt. Det betyder, at du mere effektivt kan transportere ilt rundt i kroppen, så den fungerer som den skal, og det kan være med til at holde sygdomme på afstand på længere sigt.

Udover de to ovenstående store fordele, får du også meget mere styrke i fingrene, da fingrene er meget på arbejde under klatring. Desuden får du også øget fleksibilitet og mobilitet, når du skal forsøge at finde veje mod toppen af klatrevæggen.

Du bruger hjernen hele tiden under klatring

Udover de klare fysiske fordele ved klatring, er der også andre fordele. Imens du klatrer, er din hjerne nemlig hele tiden på arbejde. Du skal hele tiden tænke dig til, hvad dit næste skridt er, og hvor du skal tage fat som det næste, så du ikke pludselig mister fingergrebet eller fodfæstet. Du skal altså forestille dig en sti op ad væggen, og det kræver en del hjernegymnastik. Stimulering på den måde er med til at holde hjernen i gang, så du ikke bliver dårligere til at huske eller lignende. Hjernen kan sammenlignes lidt med en muskel, der også skal bevæges for at holdes stærk, og ellers ender den med at skrumpe ind og ikke være i stand til nær så meget. Klatring kan altså hjælpe dig med at holde hovedet på plads.

Klatring kræver en del udstyr

Vil du gerne i gang med klatring, kan det sagtens lade sig gøre. Der er nemlig mange klatrehaller rundt omkring i hele Danmark, og særligt de store byer har rigtig gode faciliteter til klatring. Bliver du bidt af klatring, kan det dog kræve en del udstyr, fordi du både skal have sko, tøj og hjelm samt eventuelt dine egne karabinhager og sikkerhedsliner. Når du dyrker klatring, kommer du også til at skulle bruge en del kalk, der kan hjælpe dig til at holde et bedre greb.