Leder du efter en farlig sport, så du kan prøve grænser af, eller vil du måske bare gerne vide hvilke sportsgrene, du skal holde dig fra? Der findes rigtig mange spændende og farlige sportsgrene, der dyrkes verden rundt, og hvis du læser videre her, får du lidt at vide om 5 af dem.
1. Boksning
Selvom man i amatørboksning bokser både med handsker og hjelme, så er boksning altså en yderst farlig sport – især for professionelle. I boksning slår din modstander i ringen efter hovedet og overkroppen, og undersøgelser viser, at op mod 90% af alle professionelle boksere får en form for hjerneskade i løbet af deres karriere. Professionelle boksere er også mere tilbøjelige til at udvikle sygdomme som Alzheimers og Parkinsons senere i livet. Så hvis du gerne vil have hjernen intakt, er boksning altså en vældig farlig sport.
2. Racerløb
Det siger næsten sig selv, at al sport, hvor du kører flere hundrede kilometer i timen i et motoriseret køretøj, er farlig sport. Alene den fart, du kører med i bilen, gør, at støder du ind i noget, kan du dø på stedet. Derudover kan der også ske mange andre ulykker, og hvert år kommer rigtig mange racerkørere til skade under de store løb. Det er altså en temmelig farlig sport.
3. BASE jumping
For folk, der ikke kender BASE jumping, kan sportsgrenen godt lyde som om, at du har et dødsønske, hvis du vælger at udøve den. Du hopper nemlig fra steder som bygninger, broer, bjerge med mere med en ikke-udfoldet faldskærm på ryggen. Du har heller ikke nogen nødfaldskærm på, så det er enormt vigtigt, at udstyret virker, når du hopper. Så har du hang til risiko og højder, så er BASE jumping måske en farlig sport for dig.
4. Bjergbestigning
I virkeligheden er alle sportsgrene højt oppe i luften en farlig sport. Der vil altid være en risiko for, at noget går galt, og du farer mod jorden. Bjergbestigning er ingen undtagelse, og den største risiko er selvfølgelig, at du kan komme slemt til skade på vejen mod toppen, for eksempel kan du falde ned fra en bjergside, brække lemmerne ved mindre fald og meget mere. Men du kan også opleve andre alvorlige ting som forfrysninger og højdesyge. Derudover kan vejret på bjerget også have en stor betydning for din sikkerhed, og hvis du farer vild, kan det have fatale konsekvenser i sidste ende.
5. Bull-riding
Vover du dig op på ryggen af en tyr for at ride på den, ja, så er du altså også havnet i en farlig sport. Det er en simpel sport i den forstand, at du blot skal blive siddende på tyren så længe som muligt. Men tyren vil helt sikkert forsøge at smide dig af, og siden det er et ret stort dyr, så har den mange kræfter at smide dig af med. Det er blandt andet faren for at komme til skade fra faldet, der gør bull-riding til en farlig sport.